BOYSENS TERAPI

BOYSENS TERAPI

Der kan være mange årsager til at starte et terapiforløb. Det kan være du blot er nysgerrig og ønsker at blive klogere på dig selv og dine reaktioner, men ofte er det fordi der er noget, der nu er blevet så svært at håndtere, at det spænder ben for, at du lykkes med at leve det liv, du gerne vil. Det kan heldigvis forandres.

velkommen

Livet er ikke altid let, og vi kan alle få oplevelsen af at hænge fast i ubehagelige konflikter, kritisere os selv, opleve sorg eller miste gnisten og energien til at klare selv de enkleste opgaver.

Det behøver heldigvis ikke at blive ved på denne måde, og det at du, eller I,  lykkedes med at komme ind på denne side, er allerede det første store skridt i retning af at forandre det, der er svært.

Vi lykkes nemlig sjældent med at vende disse negative spiraler eller mønstre alene. Vi har brug for, at andre kan se, forstå og mærke det smertefulde sted vi er, at blive spejlet i det vi føler, og hjulpet til at turde være oprigtige og ærlige overfor os selv.

Det er både hårdt og svært at give sig selv lov til at mærke og erkende den smerte og turde vise det fremfor en anden, for det er så privat og måske endda skamfuldt. Og samtidig er det skridt nr. to der kan hjælpe dig/jer videre til en ny måde at være på i forhold til det der er svært. Vi er nemlig nødt til for alvor at ankomme og acceptere der, hvor vi er, før vi kan komme videre til et nyt og bedre sted.

Det jeg kan hjælpe med er skabe de bedst mulige betingelser for at lykkes i denne proces. Vi er alle   eksperter i vores eget liv, og min opgave er hjælpe med at gøre rummet trygt og give dig oplevelsen og forståelsen af, at det du mærker og føler, er helt ok. Det er sådan det er at være dig lige nu. Her fra finder vi sammen en vej der kan ændre det, der lige nu er svært og ubærligt, og som forhåbentligt forandrer sig, så du oplever, at du bedre kan forlige dig med det der er, i og omkring dig.

Jeg har mere end 15 års erfaring med at skabe fortrolige samtalerum og møde mennesker på en anerkendende og ikke dømmende måde så de føler sig trygge og får modet til at turde åbne sig.

Så jeg er klar, og hvis du eller I har lyst til at tage det næste skridt, så skriv elle ring og lad os aftale nærmere

individuel terapi

Der kan være mange årsager til at starte et terapiforløb. Det kan være du blot er nysgerrig og ønsker at blive klogere på dig selv og dine reaktioner, men ofte er det fordi der er noget, der nu er blevet så svært at håndtere, at det spænder ben for, at du lykkes med at leve det liv, du gerne vil

PARterapi

Det er så smukt og givende når vi finder sammen med en som vi kan dele livet med. At mærke samhørigheden med et andet menneske og opleve den tryghed og varme det giver at være fortrolige, og følelsen af at et andet menneske elsker en, er noget de fleste af os helst ikke vil undvære.

Og samtidigt er det at dele livet med nogen også noget der kan blive utroligt smertefuldt og man kan opleve at finde sig selv et sted hvor det er svært at få øje på alle de kvaliteter der engang var så attraktive hos ens partner, Ofte fordi det drukner i ukonstruktive skænderier følelsesmæssige svigt eller manglende nærhed hvor lysten til hinanden er forsvinder.

MORTEN BOYSEN

Jeg er uddannet og eksamineret på den 4-årige psykoterapeutuddannelse ved EFT Instituttet i København og er medlem af Dansk Psykoterapeutforening MPF og arbejder ud fra deres etiske retningslinjer

I mere end 25 år har jeg i forskelligt regi arbejdet med forståelsen af menneskelige relationer, og hvordan de påvirker vores valg og måde at leve vores liv. Jeg har, som du kan se nedenfor, efteruddannet mig løbende for hele tiden at blive bedre til at møde mennesker i krise, og modtager supervision for at kunne yde den optimale hjælp til mine klienter.

”You can not leave a place until you have arrived”.

(Leslie Greenberg, ophavsmand til EFT)

Lokation

Terapien foregår på Urupvej 6a, 4140 Borup.

Kontakt

Man kan altid sende mig en mail på: boysensterapi@gmail.com eller ring hvis man vil have en snak. Jeg er til at få fat i på: Tlf: 20 74 91 01

Metode

EFT ser på vores følelser som en slags indre GPS eller kompas, der kan hjælpe os med, hvad der er vigtigt, godt, svært eller farligt, og er signaler om hvad der er vores behov, og hvilke handlemuligheder vi har i en given situation.

Priser